Cykel & 10L. Whisky
29.500 kr.
Nu har du en unik mulighed for at eje Barrel-Bike 2/10 – en cykel med historie, sjæl og håndværk fra Ærø Whisky.
Fra tønde til tidløs cykel
I 2018 fik vi fremstillet to cykler med træ fra en af vores tønder, nemlig Tønde nr. 27. Cyklerne er håndbyggede og konstrueret i kompositmateriale med carbon og finer af egetræ, valnød og ask – en fantastisk kombination af styrke og æstetik. I udviklingen er der lagt vægt på, at få køreglæde holdbarhed og æstetik til at gå op i en højere enhed.
Barrel-Bike 2/10’s rejse
Siden sin skabelse har cyklen været et iøjnefaldende indslag ved messer og events, hvor dens unikke design og historie har vakt stor interesse. Dens tilstedeværelse ved disse arrangementer har gjort den til en fast del af Ærø Whiskys fortælling – cyklen har tilmed været filmet til TV.
Barrel-Bike 1/10’s Skotske Eventyr
Barrel-Bike 1/10 ejes af vores stifter og har siden 2018 været en trofast følgesvend – både til den daglige cykeltur til og fra destilleriet og på en uforglemmelig cykeltur fra Danmark til Skotland og Orkney-øerne.
Tekniske specifikationer
Drivlinje: Beltdrive
Forgaffel: Carbon
Gear: 3 gear
Ramme: 58 cm stelstørrelse med Ærø Whiskys logo indlagt i overrøret
Der medfølger en 10 liters tønde med hane, hvor resten af Tønde nr. 27 er påfyldt (6 års Oloroso fadlagret Whisky).
Bud starter ved: 29.500 kr.
(Cykel & Whisky tønde skal afhentes på Ærø)