Alderskontrol

VELKOMMEN

Du skal være fyldt 18 år for at købe alkohol hos Ærø Whisky

Venligst bekræft du er fyldt 18 år?

Ærø Whisky

Cubansk Melasse

⎯⎯  Bottled dedication  ⎯⎯

Cubansk melasse

Vi har nu fået leveret en masse lækker melasse til årets produktion af rom. I år har vi valgt en cubansk melasse med en dejlig sød og kompleks smag, som forhåbentlig også kommer til udtryk i det færdige resultat senere på året.
 
Vi er i øjeblikket i gang med at undersøge, hvilken gær, vi gerne vil bruge til vores rom i år.
 
I et tidligere nyhedsbrev fortalte vi om, at vi var ved at undersøge vores egen gærs evne til at fermentere melasse. Vi havde dog ikke fået årets leverance af melasse endnu, så forsøget blev lavet med en lille rest fra sidste års produktion.
 
Vi stræber efter at lave de bedste produkter – det gælder også vores rom. Meget af smagen i rom bliver dannet under fermentering af melassen. Sammensætningen, og dermed smagen, af melasse afhænger af flere parametre og kan være forskellig fra batch til batch, selv fra den samme producent. 

For at finde den bedst egnede gær til vores cubanske melasse, har vi derfor sat gang i et lille fermenteringsforsøg med forskellige gærstammer. Noget af det, vi kigger efter hos vores gær er selvfølgelig, at den er i stand til at omdanne melassens komplekse sukkerstoffer til alkohol, men også at den kan danne de estere, som i sidste ende er med til at give den ønskede smag i den færdige rom. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Ingen produkter i kurven.